Basiskort - Luk det Fysiske Rejsekort
Har du et fysisk Rejsekort Personlig, som udløber før du selv lukker det, så får du automatisk dit eventuelle restbeløb retur til din NemKonto inden for 14 hverdage.
Du kan selv lukke dit fysiske Rejsekort på Selvbetjening for Rejsekort.
Har du et fysisk Rejsekort Anonymt, skal du lukke det på et af de udvalgte salgssteder eller ved at kontakte Rejsekort Kundecenter på 70113333.
Har du mistet dit Basiskort Personligt, så skal du kontakte Rejsekort Kundecenter på 70113333 eller registrere det mistet/stjålet/tabt på Selvbetjeningen med MitID. Indtil du melder det mistet, kan enhver der finder kortet rejse på din regning. Meld det derfor så hurtigt som muligt.
Basiskort Anonym: Mister du kortet, svarer det til at tabe kontanter på gaden. Da vi ikke har informationer på dig som kortejer, kan det ikke spærres eller lukkes. Det betyder, at enhver der finder kortet kan rejse frit på din regning. Helt som det er nu på det fysiske Rejsekort Anonym.
Din Tank-op-aftale lukkes samtidig med at det fysiske Rejsekort lukkes. Du kan se en guide til hvordan du lukker din Tank-op-aftale Betaling | rejsekort.dk
Der eventuelle restbeløb du har stående på dit fysiske Rejsekort, vil ikke blive overført til Basiskort. Det er 2 vidt forskellige systemer uden forbindelse med hinanden. Det vil derfor blive overført til din NemKonto inden for 14 hverdage.
Husk at lukke din Tank-op-aftale i god tid inden det fysiske Rejsekort lukkes, så der ikke tankes unødvendigt op.