Basiskort - Priser og betaling
Basiskort er en helt ny løsning og et andet teknologisk system end Rejsekort. Derfor skal du købe et nyt kort. Prisen for et Basiskort er ikke endeligt besluttet endnu.
Før det fysiske Rejsekort lukker, får du besked om dine nye muligheder for et fysisk kort til at rejse med.
Der vil ligesom med det fysiske Rejsekort være en engangsbetaling, når du bestiller et Basiskort. Prisen er ikke endeligt besluttet endnu.
Prisen for dine rejser med Basiskort vil være den samme som med det fysiske Rejsekort. Det bliver også muligt at opnå mængderabat for dig, der rejser i Vestdanmark.
Det vil sige, at du med kundetype Handicap og som Pensionist, både under og over 67 år, automatisk rejser til en lavere pris.
Basiskort skal ikke tankes op. Du tilknytter en betalingsmetode til kortet og betaling trækkes samlet én gang i døgnet. Du kan modtage en kvittering på dine rejser og betaling ved at tilvælge muligheden på Selvbetjeningen.
Som på det fysiske Rejsekort, vil alle andre end kundegruppen Voksen, kunne rejse med de tilhørende rabatordninger, som de er vant til.
Det fysiske Rejsekort udløber og skal udskiftes 5 år efter køb. Om det samme er tilfældet med Basiskort, er ikke endeligt besluttet endnu.