Gå til hovedindhold

Rejs med Basiskort

Basiskortet er til dig, der foretrækker et fysisk kort, når du rejser med kollektiv transport. Du kan bestille et personligt Basiskort til børn, voksen, ung over 18 år, pensionist (over eller under 67 år) eller hvis du har et handicap.

Basiskortet er et fysisk kort til dig, der foretrækker at rejse med kollektiv transport uden en smartphone. Med Basiskort kan du nemlig rejse i hele Danmark, undtagen på Bornholm – helt uden en app.

Senere på året bliver det muligt at rejse med Basiskort til 3 stationer i Malmø.

Der findes to udgaver af kortet:

Det personlige Basiskort

  • Dette kort er personligt, og du kan rejse til en lavere pris, hvis du har kundetype Handicap eller Pensionist.
  • Du betaler for dine rejser én gang dagligt med betalingskort eller MobilePay.
  • Kortet kan kun bruges af dig.

Det anonyme Basiskort (kan ikke bestilles endnu, det kommer i løbet af foråret 2026)

  • Dette kort har ingen personlige oplysninger, så du kan rejse anonymt.
  • Du tanker kortet op med kontanter eller betalingskort på udvalgte salgssteder.
  • Kortet kan bruges af dig og andre.

Du kan bestille et personligt Basiskort, hvis du er voksen, barn (bestilles af en voksen), ung over 18 år, pensionist (over eller under 67 år) eller har et handicap. Du bestiller et personligt Basiskort på Selvbetjeningen.

For at bestille og købe et personligt Basiskort skal du have en dansk postadresse og have enten MobilePay eller et betalingskort. Senere bliver det også muligt at bestille med andre betalingsmetoder.

Du kan skrive dig op til at få besked om dette under "Hvordan bestiller du Basiskort uden digitale betalingsmetoder" længere nede på denne side. Læs mere om pris og betaling under Pris og betaling

I løbet af foråret 2026 bliver det muligt at bestille anonymt Basiskort og Basiskort til pendlere. 

Du kan holde dig opdateret her på siden, hvor vi løbende deler nyheder om Basiskort.

Med Basiskortet skal du checke ind, hver gang du står på, og checke ud, hver gang du står af. Det gælder også ved skift undervejs, selv hvis turen fortsætter med samme type transportmiddel.

Du checker ind og ud på de gule Checkpunkter, som du bruger til både check ind og check ud.

Det er også Checkpunktet du skal bruge, hvis du ønsker at tilføje medrejsende, når du rejser med Basiskortet.

Sådan gør du

Når du starter og slutter en rejse:

  • Check ind, når du står på
  • Check ud, når du står af

Ved skift undervejs:

  • Check ind igen, når du står på
  • Check ud igen, når du står af

Movias busser:

I Movias busser finder du oftest et Checkpunkt til Basiskort ved de to forreste døre, det gælder også i de lange ledbusser som 5C og 2A.

I få busser kan antallet og placeringen være anderledes, for eksempel i busser, der er mindre end de normale busser.

Lokaltog:

På Lokaltogstationer er Checkpunkt til Basiskort monteret på en af de nuværende blå Rejsekort-standere, som typisk er den mest brugte Rejsekort-stander på stationen. Det kan dog variere fra station til station.

Sydtrafik:

I Sydtrafiks busser finder du de gule Checkpunkter både ved forreste og ved midterste dør.

Skal du med Sydtrafiks lokaltog, finder du de gule Checkpunkter på hver perron, hvor du finder de blå standere i dag.

Midttrafik:

I alle Midttrafiks busser finder du Checkpunkter ved forreste og midterste dør.

- Vær dog opmærksom på, at Aarhus bybusser kun har ved midterste dør. Senere på sommeren 2026 vil der komme et Checkpunkt ved bageste dør også.

Letbanen i Aarhus:

Checkpunkter findes på alle stationer

Lemvigbanen

Checkpunkter findes på alle stationer

Nordjyllands Trafikselskab (NT):

I alle NTs busser finder du Checkpunkt ved midterdørene. I løbet af sommeren 2026, vil der komme Checkpunkter ved bussernes forreste døre. 

- For Pluslinjen i Aalborg skal du finde Checkpunkt på perronen, hvor de blå punkter står nu. 

Nordjyske Jernbaner:

Checkpunktet findes hvor du finder de blå punkter i dag. 

Fynbus:

Du finder de gule Checkpunkter i busserne ved midterdørene eller bagdøre. Senere i 2026 vil de også kunne findes ved fordøren.

Du bestiller dit Basiskort på Selvbetjeningen. Det tager kun få minutter og kortet bliver sendt direkte hjem til dig.

Du bestiller dit Basiskort på Selvbetjeningen

Bestilling via vores kundecenter
Hvis du ikke har mulighed for at bestille på Selvbetjeningen, kan du ringe til os på
tlf. 70 11 33 33. Så hjælper vi dig gerne med at bestille dit personlige Basiskort. Vær opmærksom på, at bestilling via telefon kræver MobilePay til opsætning af betalingsmetode.

Har du ikke MobilePay eller betalingskort, så skal du vente lidt, før du kan få et Basiskort. I mellemtiden kan du fortsat rejse med dit fysiske Rejsekort.

I løbet af foråret 2026 bliver det muligt for dig der ikke har MobilePay eller betalingskort at: 

  • Købe et anonymt Basiskort og optanke med kontanter i udvalgte salgssteder

  • Købe et personligt Basiskort ved at ringe til vores kundecenter og betale for dit Basiskort og rejser med faktura. Denne løsning kræver visitering, som kundecentret hjælper dig med.

Du kan holde dig opdateret her på siden eller ringe til vores kundecenter for at høre om dine muligheder.

Udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig på telefon eller email, når det er muligt at betale for dit Basiskort og rejser med faktura. 

Bestilling af Basiskort

Du bestiller dit Basiskort på Selvbetjeningen. Det tager kun få minutter og kortet bliver sendt direkte hjem til dig.
Du kan bestille et personligt Basiskort, hvis du er voksen, barn, ung over 18 år, pensionist eller har et handicap.
Gå til Selvbetjening Arrow

Hjælp til Basiskort

Find svar på de mest stillede spørgsmål, som kan hjælpe dig trygt i gang med Basiskort.
Gå til hjælp Arrow

Rejsekort-appen

Du kan også rejse med Rejsekort-appen. Det tager kun få minutter med at komme i gang med Rejsekort-appen. Download appen i App Store eller Google Play.
Læs mere Arrow