Gå til hovedindhold

Fra kort til app for voksne og pensionister

Fra kort til app

Ja, der er følgende forskelle at huske på, når du rejser med Rejsekort-appen:

 

1) Du skal checke ind via appen på din telefon, inden du stiger ombord på transportmidlet, og først checke ud via appen når du er steget af.

Det er særligt vigtigt at huske i busserne, hvor du med det fysiske Rejsekort kunne checke ud inden du går ud. Checker du Rejsekort-appen ud i bussen FØR du er stået af, kan det opfattes som misbrug og kan ved kontrol medføre en afgift. 

 

2) Du skal ikke checke ind igen, når du skifter mellem transportmidler på samme rejse.

 

3) Du skal først checke ud, når din rejse er helt slut. Hvis du glemmer at checke ud, sker det automatisk den følgende nat. Du kan også kan vælge at tilføje ’Smart check ud’ i din opsætning.

 

4) Når du har checket ud, er din rejse afsluttet, og du bliver faktureret for din afsluttede rejse. Checker du ind igen, vil du blive faktureret for en ny rejse. Dine rejser bliver ikke sammenlagt som på det fysiske Rejsekort. Det betyder, at sammenkædede rejser på det fysiske Rejsekort, også kaldet 'fortsat rejse', ikke kan foretages i Rejsekort-appen. 

 

5) Du skal ikke tanke dit Rejsekort op – alle dagens afsluttede rejser med Rejsekort-appen opgøres og betales dagligt via dit tilknyttede betalingsmiddel. 

 

6) I Rejsekort-appen er det tidspunktet for rejsens start (transportmidlets afgangstid), som bestemmer, om rejsen er indenfor tidsrummet for tidsrabat - og altså ikke tidspunktet for check ind, som det gælder for det fysiske Rejsekort.

Nej. Pengene fra dit fysiske Rejsekort bliver overført til din NemKonto i løbet af august i forbindelse med nedlukningen af Rejsekortsystemet, og kan derfor ikke overføres til Rejsekort-appen.

Har du Rejsekort Anonymt, skal du selv anmode om at få pengene udbetalt. Du kan læse mere om, hvordan du gør her.

Nej, du kan ikke knytte dit fysiske Rejsekort til Rejsekort-appen. Det er 2 forskellige systemer.

Dit Pendlerkort og din e-pung fra dit fysiske Rejsekort kan derfor ikke overføres til Rejsekort-appen.

Nye funktioner

Det gamle Rejsekortsystem havde nået sin teknologiske levetid, og er dermed blevet lukket ned. For at kunne bruge kreditkort eller telefonens NFC-chip i forbindelse med check ind, vil det kræve en betydelig videreudvikling af systemet. Vi har derfor vurderet, at gevinsterne for dig som kunde ikke står mål med den investering i kroner og tid, som det vil kræve at gennemføre den opgradering.

Løsninger, som man kender fra bl.a. London, kræver fysisk udstyr, hvor den rejsende checker ind med sit kreditkort. Vores opgave er at dække hele Danmark på tværs af bus, tog, metro og letbane, som vi indtil nu har løst med det eksisterende Rejsekort. Der findes ikke andre landsdækkende løsninger på tværs af alle transportmidler udelukkende baseret på kreditkort.

Rejsekort som kort

Det er ikke længere muligt at rejse med et fysisk Rejsekort.

Sådan kan du rejse fremover

Selv det fysiske Rejsekort er lukket, kan du heldigvis stadig rejse med bus, tog, metro og letbane. Læs mere på produktoversigten og se et overblik over dine muligheder herunder:

Rejsekort-appen: Check ind og ud i appen og betal for dine rejser løbende til samme pris som du kender det fra det fysiske Rejsekort.

Rejsebillet: Køb billet, dit Pendlerkort eller dit Ungdomskort i appen.

Basiskort - fysisk kort: Check ind og ud på standere og betal for dine rejser, løbende til samme pris som du kender det fra det fysiske Rejsekort. Rejs anonymt ved at tanke kortet op.

 

 

Nej, det er ikke længere muligt at bruge dit fysiske Rejsekort.

Du har dog mulighed for stadig at kunne logge på selvbetjening og tilgå følgende funktioner indtil given dato:

Den 16. juli 2026 er sidste dag du kan betale forfaldne fakturaer via Selvbetjeningen.

Den 23. juli 2026 er sidste dag du kan logge ind på Selvbetjeningen og foretage dig følgende:

  • Opdatere dine kontaktinformationer
  • Se og downloade din rejsehistorik

Den 23. juli 2026 er sidste dag for overførsel af mængderabat fra det fysiske Rejsekort til Rejsekort-appen. Vær derudover opmærksom på, at eventuelle rabattrin optjent på det ene system ikke registreres automatisk på det andet, og at du selv skal overføre det. Du kan kun få overført din mængderabat én gang.

Inde i Rejsekort-appen kan du overføre dine optjente rabattrin fra det fysiske Rejsekort til Rejsekort-appen. Læs mere om denne mulighed under Priser og betaling.

Nej, der er ikke længere behov for at beholde dit fysiske Rejsekort, medmindre du har et Rejsekort Anonymt.

Den 29. juli 2027 er sidste dag for udbetaling af restsaldo. Du finder mere information om udbetaling af saldo for Rejsekort Anonymt her:

Udbetaling af saldo for Rejsekort Anonymt →

Vær opmærksom på, at du ikke kan rejse anonymt med Rejsekort som app.

Du kan læse mere om vores regler for lukning af det fysiske Rejsekort i vores Rejsekort kortbestemmelser her:

Rejsekort Kortbestemmelser →

 

Bortskaffelse af kort

Som udgangspunkt skal dit Rejsekort i restaffald, både derhjemme og på genbrugsstationen. Hvis du er i tvivl, skal du følge affaldsreglerne i din kommune. Rejsekortet består af plastik med en indbygget chip, som indeholder metal. Materialerne kan ikke skilles ad, og derfor kan kortet ikke sorteres som plast.

Nej, Selvbetjeningen er kun til Rejsekort som kort.

Du finder alle funktioner og informationer om Rejsekort som app direkte i appen. Du klikker bare på de 3 vandrette streger i øverste venstre hjørne, så kan du se alle mulighederne i menuen.

rejsekort logo

Hvis du har flere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Rejsekort Kundecenter.

Kontakt kundecenter