Kort overblik
-
Du kan få udbetalt pengene på dit Rejsekort Anonymt, fordi det fysiske Rejsekort ikke længere kan bruges til rejser.
-
Sidste frist for udbetaling er den 29. juni 2027.
-
Vil du bevare anonymiteten, skal du møde fysisk op på et salgssted. Bruger du webformularen, skal du afgive personoplysninger.
-
Restkortpris kan kun udbetales, hvis kortet er købt senest den 14. december 2024.
Sådan får du pengene udbetalt
Du kan få udbetalt restsaldo og eventuel restkortpris på to måder:
-
Fysisk fremmøde på et salgssted – vælg denne mulighed, hvis du vil bevare anonymiteten.
-
DSB: Københavns Hovedbanegård
-
DSB: Aarhus H st.
-
DSB: Odense st.
-
NT: Aalborg Busterminal
-
Fynbus: Odense Banegårdscenter
Kontant udbetaling afhænger af salgsstedets kassebeholdning.
-
Webformular – brug formularen længere nede på siden, hvis du vil have pengene udbetalt digitalt.
Bemærk: Ved brug af webformularen opgiver du anonymiteten, fordi du skal afgive personoplysninger.
Frist for udbetaling
Sidste frist for udbetaling er den 29. juni 2027.
Herefter lukkes kortet automatisk, og du kan ikke længere få udbetalt restsaldo eller restkortpris.
Restkortpris
Du kan kun få restkortpris udbetalt, hvis dit Rejsekort Anonymt er købt senest den 14. december 2024.
Hvis dit kort er udløbet
Er dit Rejsekort Anonymt udløbet for mindre end 12 måneder siden den 30. juni 2026, kan du få udbetalt restsaldo på et salgssted.
Du kan finde det salgssted, der betjener udbetaling af Rejsekort Anonymt, som er tættest på dig, i vores salgsstedsoversigt.
Hvis du har mistet dit Rejsekort Anonymt
Hvis dit kort er bortkommet, kan det ikke lukkes, og pengene på kortet kan ikke udbetales, som beskrevet i Rejsekort kortbestemmelser Personligt, Flex og Anonymt.
Bortskaffelse af Rejsekort
Efter du har fået udbetalt dine penge via webformularen, kan du smide kortet ud. Som udgangspunkt skal dit Rejsekort i restaffald, både derhjemme og på genbrugsstationen. Hvis du er i tvivl, skal du følge affaldsreglerne i din kommune. Rejsekortet består af plastik med en indbygget chip, som indeholder metal. Materialerne kan ikke skilles ad, og derfor kan kortet ikke sorteres som plast.