Gå til hovedindhold
Ikon for at åbne menu
Teksten der vises på båndet Manchet: Sætning efter overskrift. Vises også sammen i båndet. LÆS MERE Ikon titel
Fra onsdag den 19. juni får rejsekort.dk en ny struktur og nyt design. Du kan fortsat anvende det samme brugernavn og adgangskode til selvbetjeningssiderne LÆS MERE Ikon titel

Svar på Ekstra Bladets påstande om klager over Rejsekort

19. nov 2014 kl. 15:14
Ekstra Bladet bringer dags dato en artikelserie under overskriften ”Rejsekort Kaos”.
Hovedpunkterne i artiklen:
  • En Vox Pop, hvor de interviewede læsere klagede over at rejsekortlæserne enten ikke virkede eller også at de glemte/ikke kunne checke ind eller ud på deres Rejsekort.
  • En oversigt over antal kundehenvendelser til Rejsekort Kundecenter over Rejsekort.
  • Nogle kunder udtrykte forvirring omkring priser på deres rejsekortrejser.
  • Prisen på rejsekortsystemet
Rejsekort har været det eneste betalingssystem, udover billetter og periodekort, til kollektiv transport i Syd og Vestsjælland, Lolland og Falster, Nordjylland og Syd og Sønderjylland siden 2011, hvor klippekortet blev løbende udfaset i de pågældende regioner.

Erfaringer har vist at rejsekortkunderne lærer at checke ud. På landsplan huskede i uge 44 og 45 98,3 pct. af kunderne at checke ud. I de regioner i Danmark - Nordjylland, Syd og Vestsjælland, Lolland og Falster samt Syd og Sønderjylland – hvor klippekort blev afskaffet først – husker omkring 99 pct. af kunderne at checke ud. Erfaringerne viser, at nye kunder skal lære at checke ud, derimod er kunder over 60 år, bedsteforældrene, bedst til at huske det, derefter kommer børnebørnene og til sidst forældregenerationen – og kvinderne er blandt den generation bedst.

Kunderne kan opleve at en rejsekortlæser på en station eller i en bus er ude af drift, men derfor er der typisk opstillet flere kortlæsere som man kan anvende eller man kan henvende sig til chaufføren. Men generelt er oppetiden på rejsekortudstyret på stationer og i busserne over 99 pct.

Rejsekort og trafikselskaberne gennemfører løbende aktiviteter for at huske kunderne at checke ud, både i tv og andre elektroniske medier og ved stickers klæbet på rejsekortlæserne. Der er endvidere på rejsekort.dk både gennemgang af de lyde og tekster som kunden kan møde ved check ind og ud ligesom der er en række instruktionsfilm i hvorledes man skal betjene rejsekortudstyret korrekt.

Kundeundersøgelser viser i øvrigt, at over 60 pct. af rejsekortkunderne nu udelukkende bruger Rejsekort til rejser med bus, tog og metro.

Ekstra Bladet fremhæver i artiklen tal fra nedenstående tabel over henvendelser til Rejsekort Kundecenter, hvor der fejlagtigt er anvendt begrebet ”klagepunkt” i stedet for henvendelse. I forbindelse med korrespondancen med Ekstra Bladet, har Rejsekort A/S uden held gjort opmærksom på denne sproglige misforståelse.

Rejsekort er i meget høj grad et selvbetjent system, hvor kunderne via rejsekort.dk kan bestille, optanke og søge information om Rejsekort. Omkring 700.000 kunder besøger månedligt rejsekort.dk for at købe et Rejsekort, søge informationer, optanke deres Rejsekort eller bruge andre funktioner på rejsekort.dk. Rejsekort Kundecenter, som drives af trafikselskaberne, er det sted, hvor kunderne bliver henvist til, hvis man har yderligere spørgsmål om Rejsekort. Kunderne bliver orienteret om Rejsekort Kundecenter og telefonnummeret på det carrierbrev som udsendes sammen med kundens Rejsekort, under ”Kundeservice” på rejsekort.dk samt på bagsiden af kundens Rejsekort.



Dette tal skal ses i sammenhæng med, at der i den samme periode blev gennemført over 12.3 mio. rejser på Rejsekort og der ved udgangen af september 2014 var solgt over 950.000 Rejsekort.

Det skal også understreges, at punkt 3 ”Fejl i rabattælleren”, hvor der har været 7400 ”sager” er en del af den kundeserviceopgave som trafikselskaberne udfører via Rejsekort Kundecenter. I en periode omkring nytår blev nogle nye Rejsekort udstedt med en forkert startdato for rabattælleren. Alle de rejser disse kunder har rejst er derfor efterkalkuleret, og kunder der har betalt for meget, har fået refunderet det for meget betalte. Det er ikke de store beløb, men en god service og en mulighed i rejsekortsystemet.

I forhold til samme periode sidste år, er det et fald i antallet af henvendelser på 10 pct. i forhold til, at antal rejser på Rejsekort er steget næsten 50 pct. Rejsekort A/S fremsendte for at tydeliggøre hvad punkterne på ovenstående tabel dækkede over mail til journalisterne på Ekstra Bladet. 

Rejsekort beregner den nøjagtige pris som kunden skal betale for sin rejse. Kunden skal ikke selv tælle zoner, finde den rigtige kombination af klippekort, ligesom man på Rejsekort altid beregner fugleflugtslinjen for kundens rejse. Det betyder at man blandt andet ikke risikerer det paradoks at ud og hjemrejsen på et klippekort ikke altid koster det samme antal zoner – et paradoks, der har været omtalt i medierne gennem mange år.

Priserne for at rejse med kollektiv trafik i Danmark fastsættes af trafikselskaberne, således at busselskaberne fastsætter priserne for rejser indenfor deres region og priserne for trafik på tværs af regionsgrænserne følger DSB prissystem. Det betyder, at det kan være billigere at rejse på en billet eller med et periodekort. Rejsekort anbefaler derfor altid rejsekortkunder til at tjekke prisen for en rejse på Rejseplanen eller på prisberegneren på rejsekort.dk.

Priserne på rejse med Rejsekort følger priserne på klippekort i henholdsvis hovedstaden, Vestsjælland og Syd og Sønderjylland, hvorimod priserne i Nordjylland, Sydsjælland, Lolland og Falster samt på landsdækkende rejser med DSB og Arriva tog er fastlagt efter et system, hvor man får en højere rabat på sin rejse jo mere man rejser.

Under alle omstændigheder får man ved rejser indenfor et takstområde, eksempelvis hovedstadsområdet, 20 pct. rabat på rejser på Rejsekort mellem 11.00 til 13.00 og mellem 18.00 og 07.00.

Trafikselskabet NT gennemførte i september 2014 en undersøgelse med over 4000 besvarelser for at måle kundernes tilfredshed med Rejsekort samt belyse de væsentligste årsager til kunderne er utilfredse. Analysen kan downloades her.

Ekstra Bladet har i deres artikel ligeledes antydet, at et turbulent udviklingsforløb af rejsekortsystemet. Rejsekortsystemet er ca. 4 år forsinket på grund af leverancesvigt hos leverandøren. Rejsekort A/S har overfor leverandøren fastholdt kontraktprisen og derudover fået kompensation på ca. 500 mio. kr. over driftsperioden. Prisen for at anskaffe rejsekortsystemet og installere det på alle landets stationer og i alle busser er på ca. 1.5 mia. kr. inklusiv moms samt de opdateringer af systemet, som er gennemført i forbindelse med ændrede lovkrav, teknologiske ændringer etc. Med en 80 til 90 pct. selvbetjeningsgrad ved køb af Rejsekort og tank-op af Rejsekort er distributionsomkostningerne også lave ift. andre billettyper.