Kære Bjarne Schilling
Politiken skriver søndag den 9. marts under overskriften ”Rejsekortet var et it-projekt, som bare måtte gå galt”:
”Det oprindelige udviklingsbudget for rejsekortet var på omkring 1,8 milliarder kr., men er endt på 4-5 milliarder kr. til systemet og udstyret på stationer og i busser”.
Rigsrevisionen har i 2011 været inde og se på Rejsekortprojektet og et andet sted i artiklen henviser Politiken også til denne undersøgelse. Men om økonomien forbi går man Rigsrevisionens konklusion.
Rigsrevisionen skriver:
”Rigsrevisionen konkluderede i beretningen, at økonomien i rejsekortprojektet har udviklet sig tilfredsstillende, da den samlede kontraktpris stort set er fastholdt. Rejsekort A/S interne udgifter er dog blevet væsentligt højere end forventet, som følge af at projektet er forsinket”
Rejsekort A/S har fortsat fuldt kontrakten i udvikling, indkøb og installation af rejsekortet i hele landet og prisen til leverandøren vil blive på ca. 1,3 mia. kr. (inkl. moms), når hele landet er dækket af Rejsekort i alle busser og på alle stationer incl. FynBus og BAT, der pt. mangler at tilslutte sig systemet.
Derudover har Rejsekort fået kompensationer fra leverandøren pga. forsinkelser til en værdi på ca en halv milliard kroner dækkende både udvikling og drift. Dette er også dokumenteret.
Rejsekort A/S egne udgifter til udvikling af rejsekortsystemet er på 263 mio. kr. til og med regnskab 2013, hvilket fremgår af de offentligt tilgængelige regnskaber for Rejsekort A/S. I 2014 er budgetteret med 20 mio. kr. til udvikling. Samlet 283 mio. kr.
Udviklingen af rejsekortsystemet er sket i arbejdsgrupper og projekter ledet af Rejsekort A/S. Her har trafikselskaberne deltaget med medarbejdere. Der er ikke ført selvstændigt regnskab for denne indsats i trafikselskaberne. Det er kun i beskedent omfang sket ved fuldtidsansatte i trafikselskaberne kun til at arbejde med rejsekort. Størstedelen af indsatsen er ydet af medarbejdere, der som deres daglige arbejdsområde har haft takster, billetter, salg og installation. Efter Rejsekort A/S vurdering og en hurtig sondering hos selskaberne skønnes udgiften samlet siden 2003 at have været ca. 150 til 200 mio. kr., hvis alle timer medregnes.
Benyttes det høje skøn for trafikselskabernes indsats har de samlede udviklingsomkostninger for rejsekortsystemet, når hele landet er dækket, været på ca. 1,8 milliarder kroner.
Omkostningerne til drift og vedligeholdelse, der betales til leverandøren, følger også kontrakten og er ikke som Politiken skriver, fordoblet.
Politiken skriver også, at det er blevet dyrere i Danmark fordi ”danske stationer i modsætning til stationer i udlandet ikke har porte, som passagererne skal ind og ud igennem”. For det første er der ingen systemer i nogen lande, der er fuldt indhegnede (gatede). For det andet er udgiften til gates meget høj, både i anskaffelse og drift. Så det danske system er ved fravalg af gates meget billigere end gatede systemer, både i anskaffelse og drift.
Der er stadig ingen regionale eller landsdækkende billetsystemer, der baserer sig på en anden teknologi end rejsekortteknologien. Mobiltelefoner er også i Danmark tænkt som et supplement, men det er ikke muligt at basere et billetsystem grundlæggende på, at kunderne har en mobiltelefon ligesom, der ikke er fællesstandarder for mobiltelefoner, der teknisk muliggør det. Så påstande om, at teknologien for længst er blevet overhalet, burde som minimum kræve, at et alternativ kunne påvises, der kan være det samme grundlæggende billetsystem som rejsekortsystemet.
Politikens dementi bragt den 22.3.2014 i Politiken
BJARNE SCHILLING, LÆSERNES REDAKTØR
'Rejsekortet var et it-projekt, som bare måtte gå galt' hed en artikel søndag 9.3. på side 6 i 1. sektion, i hvilken vi skrev følgende: »Det oprindelige udviklingsbudget for rejsekortet var på omkring 1,8 milliarder, men er endt på 4-5 milliarder kroner til systemet og udstyret på stationer og i busser«. Rejsekort A/S havde ikke fået lejlighed til at kommentere det skøn eller en række andre oplysninger i artiklen, hvilket var en fejl. Selskabets administrerende direktør, Bjørn Wahlsten, henviser til, at økonomien i projektet ifølge Rigsrevisionen har udviklet sig tilfredsstillende, og oplyser, at prisen til leverandøren bliver på omkring 1,3 milliarder kroner. Hvis man dertil lægger øvrige omkostninger, herunder trafikselskabernes egne udviklingsudgifter, når man højst op på et samlet beløb på omkring 1,8 milliarder kroner, når rejsekortsystemet er indført over hele landet, vurderer han. Vi skal beklage, at Rejsekort ikke kom til orde i artiklen.