Gå til hovedindhold
Ikon for at åbne menu

Billetter

bestilling Billettyper på Rejsebillet

Med Rejsebillet kan du købe:

  • Enkeltbilletter, som gælder over hele landet
  • Pendlerkort inkl. Pendler20
  • Forskellige tillægsbilletter

Du køber dine enkeltbilletter enten fra en ønsket start- til slutdestination eller til et bestemt antal zoner.

Dit Pendlerkort kan du købe på Rejsebillet, så du altid har det på din smartphone eller din iPad.

Du kan også købe disse tillægsbilletter:

  • 1 ekstra zone, hvis du skal længere end forventet
  • DSB1' RE/IC, hvis du ønsker mere komfort eller ro
  • Metro cykelbillet, hvis benene trænger til en pause

Skal du med metro og har du din cykel med, så skal du huske at købe en tillægsbillet. Den køber du i appen, ganske som du køber en almindelig enkeltbillet. Under Tilkøbsbilletter vælger du Cykelbillet til metro og køber billet.

Husk: du må ikke tage din cykel med i metroen på hverdage kl. 7.00 – 9.00 og 15.30 – 17.30 på grund af myldretid.

Vil du have cyklen med i andre offentlige transportmidler, så finder du reglerne på de enkelte trafikvirksomheders hjemmesider.

questionmark Hvor og hvor længe er min billet gyldig?

Med Rejsebillet kan du købe billetter til bus, tog, metro og letbane, altså offentlig transport, i hele Danmark.

Din billet gælder til den strækning eller de zoner, du har købt billet til.

På din billet kan du se, hvilke zoner eller hvilken destination, din billet gælder til. Du kan også se, hvor længe den er gyldig. Du kan se din billet på appens startskærm, så snart du har købt den. Fold den ud for at se al info – og for at vise den ved billetkontrol.

I tilfælde af forsinkelse vil din billets gyldighed ikke blive forlænget. Har du begyndt din rejse, inden billetten udløber, er billetten gyldig til rejsen med det pågældende transportmiddel. 

Vær dog opmærksom på, at den muligvis ikke er gyldig til fortsættelse med et evt. andet transportmiddel, og at du kan blive nødt til at købe en ekstra billet.

Der gælder de almindelige regler for forsinkelse. Dem kan du læse mere på de enkelte trafikvirksomheders hjemmesider. 

Du kan købe billetter til rejser på hele Bornholm med Rejsebillet.

Du kan ikke købe billetter til rejser til og fra Bornholm. 

hand 2 Kontrol på rejsen

Ved billetkontrol på rejsen skal du vise gyldig billet.

Du finder den på Rejsebillet ved at klikke på din købte billet eller dit pendlerkort og fremvise detaljerne til kontrolpersonalet.

Husk: det er dit ansvar altid at have gyldig billet til rejsen, have nok strøm på telefonen og have en skærm, det er muligt at se billetten på.

Har du købt en billet via Rejsebillet, og kan du ikke fremvise billetten, kan du få en kontrolafgift. Det gælder også hvis din mobil er løbet tør for strøm, hvis din skærm er ødelagt eller du af andre grunde ikke kan fremvise din billet.

Har du modtaget en kontrolafgift fordi Rejsebillet appen ikke virkede, kan du kontakte Rejsekort Kundecenter for at få tilbagebetalt den ekstraudgift, du har haft.

info Sådan kan du se dine billetter

Når du åbner Rejsebillet appen, finder du din aktive billet eller dit pendlerkort ved at klikke på ikonet ’Mine billetter’ nederst på siden. Du kan se hvor mange zoner du har købt til, om det er til barn eller voksen og hvor længe den er gyldig.

Har du brug for at vise den til billetkontrol, så klik på den for at vise alle detaljer og QR-kode.

Husk: det er dit ansvar altid at have gyldig billet til rejsen, have nok strøm på telefonen og have en skærm, det er muligt at se billetten på.

Du kan læse mere i Fælles landsdækkende rejseregler, som du finder under ”Det med småt”.

De generelle enkeltbilletter kan altid købes i hele landet. De enkelte trafikselskaber kan derudover vælge at udbyde billettyper, som kun gælder i bestemte områder af landet eller på bestemte tidspunkter af året.

Du kan derfor ikke regne med at kunne købe samme slags billetter i hele landet hele året. Er du i tvivl om en billettype kan du altid se reglerne for det område du rejser i, på de enkelte trafikvirksomheders hjemmesider.

udløb Køb af billetter til medrejsende

Rejser I ikke sammen fra start- til slutdestination, så skal hver rejsende derfor købe billet på egen telefon.

  • Du kan ikke købe en billet og give den til en anden.
  • Du kan ikke sende billetten eller et billede af billetten til en anden
  • Du kan ikke printe en billet, da billetten skal vises fra Rejsebillet appen.

Der betales almindelig pris for medrejsende og der gives ikke grupperabat.

Du køber billet til medrejsende barn, voksen eller pensionist ved at klikke på Tilføj udfor den grønne cirkel med tal i før du betaler for rejsen.

Køber du billet til en begivenhed eller et event, afhænger antallet af billetter du kan købe af, hvilken trafikvirksomhed du rejser med. 

Der gælder altså forskellige regler, afhængig af hvor du rejser og hvilken trafikvirksomhed du rejser med. Se reglerne for på de enkelte trafikvirksomheders hjemmesider.

annuller tankop Sådan annullerer du din billet

Du kan annullere forud-købte zonebilletter og billetter til en bestemt strækning frem til dagen før afrejsedagen. Det gælder også pendlerkort.

  • Klik på de 3 vandrette streger nederst til højre. 
  • Klik på Tidligere køb.
  • Vælg den billet du ønsker at annullere.

Har du brug for hjælp, så kontakt Rejsekort Kundecenter på telefonnummer 70113333.

Hvis du har flere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Rejsekort Kundecenter.

Kontakt kundecenter Arrow