Til dig, der rejser som pendler
Alle kunder med Pendler Kombi og Pendlerkort bliver kontaktet direkte via mail den 8. maj med yderligere information om den tinvise nedlukning - og hvad det betyder for dig som pendler.
Hvis du i dag rejser med Pendler Kombi eller pendlerkort:
Sidste check ind med det fysiske Rejsekort i busser, lokaltog og letbaner i Jylland og på Fyn er den 28. maj kl. 23.59.
Sidste check ind med det fysiske Rejsekort på Sjælland, Lolland, Falster og Møn, i DSB tog på tværs af landet og på Hyllie, Triangeln og Malmø C i Sverige samt GoCollective-tog i Jylland og på Fyn er den 29. juni kl. 23.59.
Sådan kan du rejse med Pendler Kombi fremover:
Fremover kan du rejse med Pendler Kombi på et fysisk Basiskort eller digitalt i Rejsekort-appen. Vi forventer at have Pendler Kombi klar i løbet af juni, hvor du kan tilkøbe det i vores Selvbetjening.
Du kan allerede nu downloade Rejsekort-appen eller bestille et personligt Basiskort i Selvbetjeningen på www.mit.rejsekort.dk
Køber du i stedet dit personlige Basiskort på et salgssted eller gennem vores kundecenter, skal du være opmærksom på, at du først kan tilkøbe Pendler Kombi senere på året.
Sådan kan du rejse med Pendlerkort fremover:
Fremover kan du rejse med Pendlerkort digitalt i Rejsebillet-appen. Læs mere på www.rejsebillet.dk
Ønsker du i stedet at fortsætte med et fysisk kort, kan Pendler Kombi til Basiskort være et alternativ. Det er et tillægsprodukt, hvor du vælger et pendlerområde med en fast pris, mens rejser uden for området beregnes automatisk.