Gå til hovedindhold

Ungdomskort

Vigtige datoer

Det er ikke længere muligt at rejse med det fysiske Rejsekort.

Vigtige datoer:

Her kan du se de vigtigste datoer for den trinvise nedlukning:

Den 19. marts 2026 var sidste dag du kunne købe/bestille et nyt fysisk Ungdomskort på Rejsekort.

Den 28. maj 2026 var sidste dag du kunne rejse med det fysiske Rejsekort i busser, lokaltog og letbaner i Jylland og på Fyn.

Den 27. juni 2026 var sidste dag du kunne bruge Check Udvej-appen til et glemt check ud.

Den 29. juni 2026 var sidste dag du kunne rejse med det fysiske Rejsekort.

Den 30. juni 2026: Rejsekortsystemet er lukket ned og det er ikke længere muligt at benytte et fysisk Rejsekort.

 

 

Selvom det fysiske Rejsekort er lukket, kan du stadig foretage dig følgende:

 

Den 16. juli 2026 er sidste dag du kan betale forfaldne fakturaer via Selvbetjeningen.

Den 23. juli 2026 er sidste dag du kan logge ind på Selvbetjeningen og foretage dig følgende:

  • Opdatere dine kontaktinformationer
  • Se og downloade din rejsehistorik.

Sådan kan du rejse

Her kan du se dine muligheder for at rejse med bus, tog, metro og letbane:

  • Rejsekort-appen: Check ind og ud i appen og betal løbende for dine rejser til samme pris, som du kender fra det fysiske Rejsekort.

  • Basiskort (fysisk kort): Check ind og ud på standere til samme pris, som du kender fra det fysiske Rejsekort. Vælg mellem et personligt eller anonymt Basiskort.

  • Rejsebillet-appen: Køb enkeltbilletter, pendlerkort og specialbilletter i appen. Rejser du med Ungdomskort, kan du også få det digitalt i appen. 

 

Restbeløb

Hvis du havde penge stående på dit Rejsekort, da systemet lukkede den 30. juni 2026, bliver restsaldoen samt en eventuel restkortpris automatisk udbetalt i løbet af august 2026.
Da du ikke har betalt for selve plastikkortet, får du ingen restkortpris udbetalt.

Sidste rejsedag

Det er ikke længere muligt at anvende ungdomskort på Rejsekort til at rejse.

Det er ikke længere muligt at rejse med det fysiske Rejsekort i busser, lokaltog og letbaner i Jylland og på Fyn.

Den 29. juni 2026 kl. 23:59
er sidste dag du kan checke ind med det fysiske Rejsekort i: 
• busser, metro, lokaltog og letbane på Sjælland, Lolland, Falster og Møn 
• DSB-tog på tværs af landet og til Hyllie, Triangeln og Malmø C i Sverige 
• GoCollective-tog i Jylland og på Fyn 

Dit check ind gælder også efter midnat og fungerer fortsat som gyldig billet – også hvis du møder billetkontrol. Du kan dog ikke checke ind igen efter midnat, hvis du skifter transportmiddel undervejs. Når rejsen er helt slut, kan du checke ud frem til kl. 06:00 den 30. juni 2026. 

Rejser du på tværs af landet med flere transportmidler – fx med tog fra København til Aarhus og videre med bus eller letbane – skal du være opmærksom på, at dit Rejsekort kun gælder til Aarhus Banegård. Du skal derfor købe en ekstra billet til resten af rejsen. Du kan finde mere information på trafikvirksomhedernes hjemmesider.

Check Udvej er lukket
Vær opmærksom på, at muligheden for at indmelde et manglende check ud på Check Udvej, var senest den 27. juni 2026. 

Manglende check ud

Du skal henvende dig til os på tlf. 70 11 33 33 for at få behandlet spørgsmål til et manglende eller tidligere indmeldt check ud.

I stedet for det fysiske rejsekort

Til dig, der foretrækker et fysisk kort, kan du bestille Ungdomskort på Basiskort via ungdomskort.dk.

Du kan allerede nu skifte til appen Rejsebillet, hvor du kan få vist dit Ungdomskort. Her kan du læse mere om Rejsebillet, og du kan downloade den i App Store eller Google Play. 

Bortskaffelse af kortet

Som udgangspunkt skal dit Rejsekort i restaffald, både derhjemme og på genbrugsstationen. Hvis du er i tvivl, skal du følge affaldsreglerne i din kommune. Rejsekortet består af plastik med en indbygget chip, som indeholder metal. Materialerne kan ikke skilles ad, og derfor kan kortet ikke sorteres som plast. 

Særlige forhold

Vær opmærksom på at erstatningskort skal bestilles og personlige informationer redigeres, direkte på ungdomskort.dk