Hvis det er muligt at få ind- og udstigning til at gå hurtigere, vil det betyde, at bussen kommer
hurtigere frem og dermed vil den samlede rejsetid kunne forkortes. Den kortere rejsetid forventes
at give mere tilfredse passagerer.
Rejsekort-kortlæseren placeres ved stoppestedet ”Rigshospitalet Syd”, som ligger ved krydset
Tagensvej/Blegdamsvej. Grunden, til at netop dette stop er valgt, er, at en del passagerer
her skifter mellem de forskellige buslinjer. Den Rejsekort-kortlæser som opstilles, kan også
bruges til at checke medrejsende, hund eller en cykel ind på sit Rejsekort – en såkaldt checkind
ekstra stander.
”Projektet har store perspektiver, hvis det viser sig, at fremkommeligheden stiger. Men det er
samtidig en stor investering i rejsekortudstyr. Hvis projektet viser sig have den ønskede effekt,
vil det være relevant at kigge på andre større knudepunkter”, siger Søren Englund, centerchef
for Drift, operatører og kunder.
Det nye +spor på Nørre Campus strækker sig fra indre København til Ryparken. På størstedelen
af denne strækning er der midterlagte busbaner, så busserne kan komme hurtigere
frem, når de ikke deler vejbane med bilerne. Samtidig har busserne førsteprioritet i lyskrydsene.
Begge dele skal være med til at forkorte rejsetiden. Desuden er stoppestederne lavet
som høje perroner med god plads, gode ventefaciliteter og god trafikinformation. Buslinjerne
6A, 42, 150S, 173E, 184 og 185 kører på strækningen.
Rejsekort er én billet til bus, tog og metro
Rejsekort er et billetsystem baseret på et chipkort, der kan bruges i bus, tog og metro. Rejsekort
samler landets forskellige trafikselskaber, takstområder, billetsystemer og rabatordninger
i ét fælles system, der gør det nemmere at bruge kollektiv trafik.
Rejsekort kan bruges over det meste af landet.
Kontakt
Movia, centerchef Søren Englund via kommunikations- og pressegruppen Tlf.: 3613 2010
Københavns Kommune Økonomiforvaltningen, Sven Thorsten Fechner, Kommunikation /
Journalist Tlf.: 5137 2365 og BX6W@okf.kk.dk