Gå til hovedindhold
Ikon for at åbne menu
Teksten der vises på båndet Manchet: Sætning efter overskrift. Vises også sammen i båndet. LÆS MERE Ikon titel
Fra onsdag den 19. juni får rejsekort.dk en ny struktur og nyt design. Du kan fortsat anvende det samme brugernavn og adgangskode til selvbetjeningssiderne LÆS MERE Ikon titel

Rejsekort: Handlingsplan 2018 for endnu bedre kundeoplevelser med rejsekort har fokus på øget selvbetjening

20. dec 2017 kl. 14:00
Rejsekorts handlingsplan for 2018 er på plads, og den afspejler, at danskerne har vænnet sig til at bruge den elektroniske billet. Det kommende år sættes derfor fokus på at udvide eksisterende tilbud, så end-nu flere brugere kan betjene sig selv på nettet og via mobilen.

Rejsekort bruges efterhånden af langt over 2 millioner danskere, og brugerne efterspørger i stigende grad digitale løsninger og selvbetjeningsmuligheder, der gør deres rejseliv endnu lettere.

Trafikvirksomhederne har i Bus & Tog samarbejdet udarbejdet en 3-årig vision ” Det skal være attraktivt for alle at have et rejsekort” udfoldet med 4 pejlemærker for de kommende års arbejde med handlingsplanen, nemlig: 

  1. Nemt og trygt for kunderne
  2. Understøtte vækst i den kollektive trafik
  3. Fremtidens billetform
  4. Øget selvbetjening

Af samme grund har trafikvirksomhederne bag rejsekort i 2018 sat sig for at arbejde for endnu bedre selvbetjeningsløsninger for endnu flere grupper af kunder. For eksempel arbejder man i 2018 hen imod at:

  • åbne for betaling for tank-op-aftaler med andre typer af betalingskort end Visa/dankort. Det vil betyde, at kunder med for eksempel debetkort fremover også vil kunne få en tank-op-aftale, så de slipper for selv at skulle tanke deres rejsekort op. 
  • tilføje Mobile Pay som betaling for tank-op via selvbetjeningen på rejsekort.dk og på rejsekortautomater.
  • synkronisere rejsekortudstyret i busser, så kunderne kan hente deres optankninger hurtigere.
  • åbne Check Udvej appen for blandt andre børn. Appen har været en kæmpe succes, men i erkendelse af at børn tegner sig for en del glemte check ud, er det oplagt at udvide appen mod dem. Det kræver dog, at en voksen på selvbetjeningen opretter sig som værge for det barn, der skal bruge appen.
  • opdatere brugerfladen på de rejsekortautomater, der er opstillet på stationer og i busterminaler. På automaterne kan rejsekortkunder blandt andet tanke op, se saldoen og de seneste ti transaktioner på deres rejsekort samt ændre indstilling på kortet, men automaternes skærmdialog kan med fordel strammes op, så de forskellige valgmuligheder bliver endnu tydeligere og er bedre afstemt med funktionalitet på selvbetjeningen på rejsekort.dk.
  • evaluere den nye brugerflade på de check ind ekstra-kortlæsere, som står på alle togstationer. Kortlæsernes brugerflade blev forenklet i efteråret 2017, fordi nogle kunder havde svært ved at bruge udstyret og måtte forsøge flere gange for at lykkes med at checke andre medrejsende, hunde eller cykler ind. Startskærmen gør nu for eksempel tydeligt opmærksom på, at kortlæseren både kan bruges til almindeligt check ind og til at checke andre med ind.

De beskrevne tiltag er endnu kun på tegnebrættet, men på rejsekort.dk kan man følge med, hvilke tiltag der bliver sat i drift hvornår. 

For yderligere oplysninger:
Pernille Jørgensen. Movia, formand for Kundestyregruppen i Bus & Tog samarbejdet, pej@moviatrafik.dk